Mists of Pandaria

Pandarias Tåger. 100% luftfugtighed, masser af nuttede pandaer, pokemon kampe og nye udfordringer! Vi går ind til Mists of Pandaria med et team der er indstillet på mere progress raiding og som er tændte på at give den en skalle i de nye instances. Der er mange nye og spændende ændringer i Mists of Pandaria. Det bliver især interessant at se hvordan de nye healing mekanikker tager sig ud når vi rammer de svære Heroic kampe. Tanks får en mere aktiv rolle og DPS spillere skal pludseligt til at overveje at heale sig selv. Meget er ændret fra de gode gamle Vanilla dage og det bliver sjovt at prøve en lidt anderledes måde at raide på igen.
Vi sluttede med en flot rangering i Cataclysm, og hele The Great Danes vil gøre det endnu bedre i denne expansion! Vi sigter mod at slå vores nuværende rangering og herefter at komme så tæt på Top 50 som vi overhovedet kan.



